På med skåneærmerne

4 sep

Efter en meget kort planlægningsfase (hvem ligger en ungdomsfestival lige klods op af en sommerferie!?) løb Konsekvens Festival af stablen lørdag d. 15. august. #pastmypresent havde i juni hyret to madfreaks fra Gl. Estrup Landbrugsmuseum til, at hjælpe med at udvikle en madevent til festivallen. Isabel fra #pastmypresent havde tidligere været på festivallen og sagde: ” der mangler mad på Konsekvens Festival” og det blev udgangspunktet for en event om mad. Under planlægningen lavede de to madfreaks, Katrine og Lene Birgitte, en gennemgang af dansk madkultur de sidste 200 år: Komfurets gennembrud, konserves opfindes, dansk velstand skabt af mejeriprodukter og bacon samt hvilke personligheder der har været med til, at præge den danske madkultur. Og her stod Kirsten Hüttemeier lysende klar. Som Danmarks første tv-kok, en 40 år lang tv-karriere og skribent af knap 50 kogebøger er Kirsten Hüttemeier et madikon der selvfølgelig skal hyldes.
jakob

kage

ina og henrik

saga og hyttemerier

plakatstander

telt

vindspil

Hüttemeier på ungdomsfestival !!!

1 sep

Trods regn og blæst besøgte 200 unge Kirsten Hüttemeier på Konsekvens Festival i Randers lørdag d. 15. august. Skuespilleren Jakob Ditlev gav den gas som Fru Hüttemeier og lavede sin populære humørstang med stor fornøjelse. Rød løber og vindspil af potter og pander trak folk til. Og hvis de ikke kom af sig selv crashede KH musikscene ;O) IMG_2913IMG_2911IMG_7296

Se videoen fra vores sidste event d. 30. maj på MyWay festival

7 aug


Efter at have undersøgt unges forhold til kulturhistorie, og hørt deres forslag til, hvad der kunne være spændende for netop dem, lavede #pastmypresent en videoinstallation. Med middelaldermusik, genstande, punk, mad, blæret lyssætning og gamle film og billeder blev resultatet en spændende og anderledes installation som omkring 300 mennesker så. Udover en MASSE forberedelse tog det seks timer at bygge, installere og lyssætte. Eventen foregik i et p. hus, og vi måtte derfor bygge et rum i rummet, så vi var sikre på, at rummet blev helt mørklagt. Det tog dog kun fire timer at pille ned ;o)

Ungdomskultur med skåneærmer

4 aug

plakatLørdag d. 15. august køre #pastmypresent for 3. gang og her er plakaten til vores fede event. Det hele handler om Kirsten Hüttemeier! Nu er Danmarks største madikon kommet på ungdomsfestival. Og hvad skal hun så der? Hun skal bruges til at tale om madkultur og til at fortælle historien om landets første tv-kok der i næsten 70 år var billedet på den perfekte husmoder med perfekt lakerede negle, strøgne servietter og et godt husholdningsråd i de nyvaskede skåneærmer.

Alle unge er ikke ens…

8 maj

camping2campin 1
Kulturinstitutionernes besøgstal og brugerundersøgelser taler deres tydelige sprog og bekræfter postulatet; at mange unge ikke kommer på museum. Og det selvom der de sidste par år er sporet en mindre stigning i unge museumsgæster.
Museer og andre institutioner sender indimellem små prøveballoner op i luften med nye unge-tiltag for at nå ud til denne tiltrækkende og spændende gruppe af befolkningen. Enkelte museumsfolk syntes, at det er at udvande museernes egentlige opgave for at tækkes de unge. Andre museumsfolk, eller måske de samme, mener, at de unge bare er forkælede og vant til, at museer, teatre og foreninger render efter dem og faldbyder sig selv – hvis bare de unge vil bruge deres tilbud.
Som voksen og professionel museumsperson har man måske en tendens til at skære alle mellem 15-25 år over én kam og kalde dem ”de unge”. Men hvem er de egentlig disse unge som ikke af egen fri vilje opsøger museale kulturoplevelser? Vi kender dem ikke og ved ikke, hvad de vil have. Desuden er der jo også den lille krølle op på historien; at alle unge ikke er ens!

Kulturhistorie som benspænd
På Museum Østjylland er #pastmypresent-gruppen netop i fuld gang med at undersøge unges forskellige syn på kulturhistorie. Hvad er kulturhistorie for dem? Og hvad skal der til for at kulturhistorie bliver interessant og sjovt for dem? Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i, at #pastmypresents unge tovholdere faktisk selv har bøvlet med spørgsmålet og har haft svært ved at komme i gang med den kulturhistoriske del af deres opgave. Ungdomskultur leverer de i metermål men at få bragt museets genstande, billeder, film og byens lokale historie i spil har været et benspænd af de helt store for dem. Derfor har de givet sig selv en opgave:
I april måned har de med campingvogn og klapstole slået sig ned på Rådhustorvet i Randers og har med kamera og lydstang jagtet unge mennesker for at få deres syn på kulturhistorie. Meningerne har været mange, men ret tidligt og ret tydeligt stod det klart, at unge vil have noget forskelligt! Udstillinger om musik, øl eller om 2. verdenskrig, arrangementer om Randers´ natur, bygninger og mennesker, uddeling af historisk mad, videoinstallationer og meget mere. Og helst noget der gav mening for lige præcis DEM.
Undersøgelsen er næsten færdig. Det har givet os alle noget at tænke over. Men vigtigst af alt har den givet #pastmypresents unge tovholdere et skarpere blik på, hvad DE selv mener, kulturhistorie er for dem.
Så glæd jer til at opleve #pastmypresent – nu i endnu skarpere form – til ungeeventen MyWay lørdag 30. maj i byens P-hus. Oplev blandt andet tovholdernes unge-undersøgelse præsenteret som spændende, interaktiv og spillevende videoinstallation.

#pastmypresent teambuilder

17 apr

teambuilding 2teambuilding 3Teambuilding 1
på vej mod andet event har #pastmypresent brug for lidt teambuilding og Finn fra Randers Ungdomsskole sætter en sjov og udfordrende aften sammen til holdet. Der blev leget, grint og hygget. Men også talt ud om de udfordringer samarbejdet mellem et hold unge og et museum kan give. Finn opfordrer bl.a. til at komme hensynsbetændelsen til livs!

#pastmypresent´s første event – Nu med video!

18 mar

Lørdag d. 7. marts blev Urkraft15 sparket godt og grundigt i gang på Museum Østjylland! De seje tovholder-unge og deres venner havde natten op til eventet flyttet møbler, teknik, kaffemaskiner, bordfodbold og spillekonsoller ind på museet, så det hele stod klar lørdag morgen. En kæmpe arbejdsindsats gjorde at byens borgere kunne få et indtryk af hvad ungekultur kan være.

Første #pastmypresent-event skudt af!

9 mar

IMG_7238IMG_7197
på den årlige Kulturhusdag flyttede de unge virkelig ind på Museum Østjylland. Natten op til var der blevet flyttet tæpper, lamper, sofaer osv ind på museet og alle byens borgere var inviteret til indflytterfesten. En fantastisk sjov og hyggelig dag.